Burkina Kontakt 67 jun. 2005

Indhold

Kan burkinerne give Maggi-terningen baghjul
Af Ingrid Nyström

Association Kologh Naba
Af Else Trærup

Oh, at eje en høne - Når én hane bliver til 100 høns
Af Peter Holst & Signe Bjerre

Kunsten at finde og iklæde sig sin egen kultur
Af Kirsa Kjærgaard

Hvor sidder menneskets intilligens
Af Thyge Christensen

Hvem fik idéen?
Af Thyge Christensen

s. 4
hh

s. 6
kk

s. 9
kk

s. 12
kk

s. 14
kk

s. 16

Hvad er soumbala egentlig?
”Soumbala er en kugleformet, sammenpresset masse, der er resultatet af en forgæring af frøene fra Afrikansk Græshoppe Bønne (Parkia biglobosa). Træet, som bønnerne stammer fra, hedder på fransk ”néré” og vokser i bæltet mellem regnskoven og Sahara i Vest- og Centralafrika. Soumbala kan købes på markedet i forskellige størrelser fra 10 til 500 fcfa.”

”Den har en meget høj næringsværdi, idet den indeholder 40% proteiner i form af livsvigtige aminosyrer og forskellige essentielle fedtsyrer samt en del mineraler og vitaminer. Soumbala bruges derfor i mange familier som erstatning for kød. Det er sandsynligt, men ikke videnskabeligt bevist, at den har en god virkning på forhøjet blodtryk, men om den også har positiv virkning på mændenes potens, skal jeg ikke kunne sige. Måske er det blot noget kvinderne siger for at få mændene til at spise den, når der ikke er råd til kød.”

”Fremstillingsprocessen er relativt arbejdskrævende, idet bønnerne først skal koges i ca. 24 timer og derefter afskalles. Nu skal selve bønnerne så koges og derefter forgæres i 36 til 72 timer. Endelig skal massen tørre, så den kan formes til kugler, som igen skal tørre lidt ind, før de sælges på markedet.”

Hvad gik din forskning mere præcist ud på?
”Jeg har arbejdet med at udskille og afprøve mikroorganismer, der naturligt forekommer i og på bønnen. Jeg fandt i alt 5, der er velegnede til at fremstille et ensartet produkt med hensyn til smag, næringsværdi, konsistens, resistens over for sygdomsfremmende bakterier m.m. Hensigten er derefter at isolere disse mikroorganismer og tilsætte dem, når soumbala produceres for at opnå disse kvalitetsforbedringer.”

”De 5 mikroorganismer blev senere afprøvet af de kvinder, der fremstiller soumbala traditionelt, for at checke om de også fungerede mht. smag og konsistens, hvilket de faktisk gjorde.”

Hvorfor er det interessant at forbedre soumbala?
”Smagsforstærkere som Maggi-terninger bruges meget i Afrika, men disse produkter har ikke den samme næringsværdi som soumbala. Derfor er vigtigt at forbedre de lokale smagsforstærkere som soumbala af græshoppebønne eller soja. De er sundere og giver arbejde til kvinderne i Burkina.”

”Udover næringsværdien har soumbala både en økonomisk, social og kulturel betydning. I forbindelse med bryllupper er der hos flere af de større etniske grupper i Burkina tradition for, at bruden fremstiller 4 store soumbalaboller til brylluppet. Hos Bobo-stammen bruges soumbala i forbindelse med de unges initieringsritualer og hos Gourmantché-stammen bliver den brugt til at vinde kvinders hengivenhed. Og så er den naturligvis en betydningsfuld økonomisk ressource for de kvinder eller kvindegrupper, der fremstiller den.”

Har resultaterne af din forskning haft nogen praktisk betydning for fremstillingen af soumbala i Burkina?
”Der er allerede oprettet en lille semi-industriel produktionsenhed i Ouagadougou. Her arbejder 5 kvinder med fremstilling af soumbala, hvor de isolerede mikroorganismer tilsættes for at fremme den optimale produktionsproces. ”Fabrikken” er bygget efter anerkendte GMP-retningslinier (2), både mht. indretning og produktionsprocedurer. Maskinerne er også blevet udviklet specielt med henblik på soumbalaproduktion.”
Tager denne fabrik ikke arbejdet fra kvinderne, som fremstiller soumbala på den traditionelle måde?

”Fabriksproduktionen er stadig på forsøgsstadiet, men jeg tror da at kvinderne får mere i løn end de tjener ved den traditionelle produktion. Ellers ville de nok ikke have accepteret at være med. Prisen for denne soumbala er højere end den traditionelt producerede, bl.a. fordi den skal tørres og transformeres til pulver, som pakkes i kraftig plastik. Soumbala lugter faktisk meget stærkt, og da varen bl.a. skal sælges i supermarkeder, skal den pakkes forsvarligt.”

”På længere sigt forestiller jeg mig da, at der kan ansættes flere kvinder i denne produktion. Men både på landet og i byerne vil man stadig fortsætte med at fremstille traditionelt.”

”Jeg forestiller mig, at den fabriksfremstillede soumbala kan få et stort marked både i andre afrikanske lande og gennem eksport til den afrikanske diaspora i Europa og USA. Vi er dog ikke alene på markedet, idet de i Nigeria, i samarbejde med Nestlé, fremstiller produktet i form af en terning.”

Hvem ejer fabrikken?
Det er et aktieselskab med en valgt bestyrelse, men jeg har ingen aktier selv og jeg tror heller ikke at min burkinske arbejdsplads, Det nationale Forskningscenter i Ouagadougou, har. I øjeblikket er det hele jo på forsøgsstadiet og lige såvel som fabrikken har brug for forskningsresultaterne til at få gang i produktionen, har vi forskere brug for at der foregår en regelmæssig produktion, for at se i hvilken retning vores arbejde kan udvikles endnu mere.

Du bestod din ph.d. i 2003 i en alder af 31 år og oven i købet med udmærkelse. Du har nu fået mulighed for at fortsætte din forskning på Landbohøjskolen i København. Hvad er dine planer fremover?

Forskningslederen på KVL (Landbohøjskole), professor Mogens Jakobsen, som er meget Afrika-interesseret, har anbefalet mig til nogle post. doc. stipendier (3). Lige nu arbejder jeg videre med fermentering og mikroorganismer, men med udgangspunkt i deres probiotiske (4) egenskaber. Det er dog stadig soumbala af græshoppebønnen, der interesserer mig mest. Men man kan også fremstille en slags soumbala af andre fødevareemner som soja og syre. Fermenteret syre ser ud til at have medicinsk effekt på diarré og øjeninfektioner.

Jeg har også superviseret en italiensk ph.d.-studerende. Han blev vist lidt forbløffet over at få en afrikansk vejleder i Danmark!

Jeg vil meget gerne fortsætte med at forske i noget, som kan få praktisk betydning i Afrika; på en eller anden måde komme Afrika til gode. Og gerne inden for forbedring af fødevarekvalitet eller -hygiejne. Det er endnu ikke afgjort, hvor længe jeg kan blive i Danmark, men der er næsten helt sikkert et job til mig på Centre National de la Recherche Scientifique (Det nationale Forskningscenter) i Ouagadougou, når jeg vender hjem til Burkina.

Noter:
1 Ph.d. = en universitetsgrad, som opnås efter 3 års forskningsstudier efter den almindelige universitetsgrad.
2 GMP=Good Manufacturing Practice: Internationalt anerkendte produktions- og kvalitetsstyringsretningslinier.
3 Forskning, der udføres efter en bestået ph.d-grad.
4 Probiotiske mikroorganismer er mikroorganismer, der kan optages af andre organismer, som f. eks. den menneskelige organisme, og som har en sundhedsfremmende virkning.