Burkina Kontakt 71 okt. 2006

Indhold

Side 2. Oversvømmelse i Gorom-Gorom

Side 4. Træer på markerne - en livsbetingelse for bønderne i Sahel-området
Af Ole Zethner

Side 6. Många hinder för demokrati i Burkina Faso
Af Inger Marie Silli Zongo og Gunn Flovik

Side 9. I har uret, vi har tiden
Af Finn Gunst

Side 12. Nyheder fra IRIN
Af Jannick Svendsen

Side 14 Partnerskab og konfliktløsning
Af Thyge Christensen

Side 15 La page Francaise
Af Franck Pondevie

Side 16 Om oversvømmelsen i Gorom-Gorom

_________________________________________________________________

TRÆER PÅ MARKERNE
– en livsbetingelse for bønderne i Sahel -området

Af Ole Zethner

I Burkina Faso - og andre lande i Sahel-området - er det karakteristisk med fritstående træer i det åbne terræn.

I de dyrkede marker finder man ofte gamle, store træer, mens små træer er langt sjældnere, da mange frøplanter enten luges væk sammen med ukrudtet eller bliver gnavet ned af køer og geder i den lange tørtid, hvor dyrene græsser overalt. Dyrenes føde i består i høj grad af plantedele fra buske og træer. 25 % af en Sahel-ko’s kost består af vedagtige plantedele.

Kæmpen baobab
Træer og buske er til stor nytte for landbefolkningen. Veddet er som bekendt uundværligt som brænde og gavntræ, men også blade, blomster og frugter er vigtige som grøntsager og medicin, og til foder for kvæget.

Kæmpen blandt afrikanske træer Baobab (Adansonia digitata) har vist rekorden med over 30 forskellige anvendelser bl.a. udgør bladene en del af sovsen, frugtkødet bruges til juice, bastlaget til reb og udhulede stammer til opbevaring af vand. En anden populær træart er den langt mindre iøjnefaldende ærteblomstrede Moringa (Moringa oleifera), ofte med mange knækkede kviste som viser, at mennesket benytter bladene. Og de knuste frø renser drikkevandet ganske effektivt.

Der er ingen tvivl om, at blade og frugter fra træer og buske i tørkeperioder spiller en helt afgørende rolle som føde for befolkningen i Sahel-området, som i nogle tilfælde næppe kunne have overlevet uden dem.

Bønder har traditionelt ikke plantet træer i markerne – træerne var der bare og ”kom af sig selv”. I de gamle svedjebrug, hvor jorden fik lov at hvile i adskillige år mellem dyrkningen af landbrugsafgrøder, havde befolkningen mulighed for at hente træprodukterne fra jord, som lå brak. Med kortere brakperioder er træerne blevet færre, hvilket betyder, at bønderne må skære grene af marktræerne til foder og til brænde.

Det er ikke alle bønder, der er interesserede i at have træer i markerne. Nogle træarter giver nemlig væverfuglene mulighed for at lave reder, og fuglene æder en masse hirse- og durrakerner lige før høst. Men et stigende antal bønder prioriterer fordelene ved træerne højere end ulemperne fra væverfugle, især når det drejer sig om ærteblomstrede træer, der i stand til at optage kvælstoffet fra luften og på den måde berige jorden.

Og bøndernes fornemmelse for vedproduktionens betydning er ganske velbegrundet. Undersøgelser i Burkina Faso, Mali, Gambia, Sénégal og Niger 1 har nemlig vist, at fritstående træer i markerne på de tørre jorder i Sahel har næsten lige så stor tilvækst som træerne har i statsskove i nærheden. I Burkina Faso og andre Sahel-lande udgør fritstående træer udenfor skovområderne mellem 20 og 30 % af de totale vedressourcer i landene. Dette er med til at forklare, hvordan det har kunnet lade sig gøre for bønderne, på trods af hyppig tørke og afbrænding, fortsat at få fat i de vigtige produkter fra træer. Ifølge bl.a. FAO’s oplysninger om brændeforbruget i midten af 1970erne burde der ikke have været et stykke brænde tilbage i Gambia ti år senere. Men der var sandelig stadigvæk mange træer i landet! FAOs beregnede brændeforbrug var al for højt, fordi man brugte forbruget pr. indbygger i stedet for det realistiske forbrug pr. husholdning eller storfamilie. Og så voksede de fritstående træer altså meget mere, end man troede.

Træplantning
I dag planter bønderne i stigende omfang træer i Burkina Faso. En nylig undersøgelse 2 viser, at mere en halvdelen af bønderne plantede 37 forskellige træarter. Eucalyptus og forskellige eksotiske frugttræer dominerede, men der blev også plantet lokale frugttræer. Det ser ud til, at der plantes flere forskellige træarter i den nordlige del af landet end i midten og mod vest, men det var ikke muligt at forsyne bønderne med alle de træarter, de ønskede sig.

De fleste bønder planter træerne som frøplanter, mens en del sår direkte i jorden eller bruger podninger (for frugttræer). I de fleste tilfælde køber bønderne plantematerialet, men af og til finder de selv planterne eller får dem foræret. Bønderne skaffer de fleste planter i deres landsby. Selvom udveksling af planterne mellem bønderne er begrænset, snakker omkring halvdelen af de udspurgte bønder med andre bønder, der har interesse for plantning af træer. Mange bønder er også i kontakt med skov- og landbrugets konsulenter og med NGO’er der planter træer.

Planteskoler
De fleste planteskoler, overvejende med eksotiske træarter, ejes og drives af private. Gennemsnitligt producerer hver planteskole 4.000 planter, hvoraf næsten to tredjedele sælges. Resten plantes af ejerne selv, foræres væk eller bliver ikke brugt.

Lille efterspørgsel, lave priser, mangel på frø, trænet arbejdskraft og uddannelse, kvægets afgnavning og andre skadevoldere er nogle af problemerne for de mennesker, som dyrker planteskoleplanter.

Noter:

1. Trees Outside Forests in West-African Drylands. Inventories, growth measurements and management concepts. Af Per Christian Christensen, Axel Martin Jensen, P.D.Koné & R.Nygård. Proceedings fra “International Conference on Multipurpose Trees in the Tropics: Assessment, Growth and Management”, IUFRO and Arid Forest Research. Jodhpur, India, 22-25 November 2004.
2. Farmers’ planting practices in Burkina Faso. A survey carried out by the project “Improved seed supply for agroforestry in African countries” (ISSAAC). Af A. Ræbild, B. Bassirou, Jens-Peter Barnekow Lillesø, E.L.Yago & Poda Damas. Forest & Landscape, KVL, Copenhagen and ICRAF, Nairobi, Kenya. 2005.