Geografi & klima

Burkina Faso ligger i vestafrika. Landet har ingen kystlinje, men grænser op til hele seks nabolande. En stor del af landet grænser mod nord op til Mali. Mod nordøst ligger Niger, og Benin ligger mod sydøst. Syd for Burkina Faso ligger både Ghana og Togo. Til sidst grænser landet op til Elfenbenskysten mod sydvest. 

Burkina Faso er cirka seks gange større end Danmark, og har en befolkning på lidt over 17 millioner mennesker. Landets hovedstad hedder Ougadougou og ligger midt i landet. 

Burkina Faso ligger i tre klimazoner. Sudano-Guinean zonen dækker den sydvestlige del af landet. Denne del er den vådeste del af landet, her er regnsæsonen fra maj til oktober. Den anden klimazone er Sudano-Sahelian. Det er landets største klimazone, som dækker halvdelen af landet. Her stopper regnsæsonen lidt før, nemlig allerede i september. Sahel-zonen er den tredje klimazone. Den dækker den nordligste del af landet, svarende til cirka 25 %. Her er der tørrest, da der kun falder cirka 150 mm regn på et helt år. 

Gennemsnitstemperaturen er i Burkina Faso 35oC. I de kolde perioder kan temperaturen falde til 5oC om natten i Sahel-området.