Forord
Naturligvis er det en forenklet påstand, at den burkinske kultur bygger på komplekse sammenhænge, mens den danske bygger på forenklede modsætninger. Men noget er der om det.
I det indre Vestafrika er det et afgørende element i opdragelse af nye generationer, at de skal lære at gebærde sig i den multikulturelle forskellighed, og at de voksne hele tiden har brug for at blive mindet om forfædrenes værdier.
Den mundtlige tradition er et meget vigtigt værktøj i forsøget på at videreføre opfattelsen af de sammenhænge og helheder, som er forudsætninger for, at den enkelte gruppe (etnisk, religiøs m.m.) kan fastholde sin særlige identitet i fredelig sameksistens med andre grupper. Brug af ordsprog både formidler disse sammenhænge og skærper evnen til at opfatte sammenhænge og helheder.
Ordsprog er blot ét element i den mundtlige tradition. I modsætning til eventyr, gåder m.m. kræver de absolut ingen iscenesættelse, men fletter sig naturligt ind i sproget, og formidler ultrakort en påmindelse, en vejledning, en præcisering, en bebrejdelse. Ordsproget kan være essensen af en længere historie. Det forudsættes, at den der hørerordsproget, ved hvordan det skal fortolkes. Og selv om de er rige på billeder og sprogligt fængslende, så er det det budskab de bærer, der giver dem en rolle i en samtale eller en tale. Deres rolle er netop at formidle et indhold, ikke at gøre formidlingen smuk.
Ordsprogene kan kun forstås i sammenhæng med andre dele af kulturen (Et ord kommer af andre ord). Det hele hænger sammen (Ordet er som søens vand,) og de fortolkes derfor inden for de kulturelle værdier, den vestafrikanske kultur har udviklet gennem mange århundreder.
Det er værd at huske, når to ordsprog synes selvmodsigende. Et fugtigt øje tilhører et menneske, handler om menneskelig empati. Tårer redder ikke en mand, siger noget om selvmedlidenhed. Endnu tydeligere er det med: Fuglen drejer sin hale i tide, før vinden vender, over for: Det er ikke fuglen, der har drejet sin hale. Det er vinden, der er vendt.
Ordsprog kan i vore dages virkelighed også markere det afrikanske tilhørsforhold som modvægt til, at en samtale evt. føres på kolonimagtens sprog.
I Sådan har jeg selv hørt det. Historier fra Burkina Faso. Dansklærerforeningen 1997, har jeg i et efterskrift skrevet mere om den mundtlige tradition.
I Hvordan hænger det sammen? Burkina Faso - et multikulturelt samfund, SøftenDal 2001, har jeg - efter bedste evne - givet en bredere præsentation af livssynet og kulturværdierne i det indre Vestafrika.
Selv om forståelsen for et ordsprog altså kræver kendskab til den kultur, der har skabt det og bruger det, så lader jeg ordsprogene herunder stå alene, bortset fra enkelte tilfælde hvor jeg mener, det der absolut nødvendigt at hjælpe med fortolkningen.

God fornøjelse!

Et ord kommer af andre ord.
Ordet er som søens vand.
At tale er at opbygge landsbyen.
Den der mestrer sproget bedre end du, kan købe dig som en anden hund, hvis han vil.
Den sagfører der kender mange ordsprog, kan altid vinde en sag.
Døden er ikke stærkere end forfædrenes ord.
Da ingen står over skammen, er det bedst at undgå den.
Når ét æsel slikker mel op, får alle æsler hvid mule.
Den der vil bygge en elefantfælde, må bruge regntiden til at tilså en mark med lianer.
Når skyggen ikke kommer til antilopen, kommer antilopen til skyggen.

Man bestemmer ikke selv i hvilket land man fødes, men man bestemmer om man bliver der.
Den der ikke har en mor, må die sin bedstemor.
Lykken findes under dine fødder.
Det er fødderne, der skaber familien.
Fødderne fører hænderne sammen.
Der er aldrig langt til din vens hus.
Er der ikke vand til et bad, så vask dit ansigt.
Hvis nogen vasker din ryg, så vask selv dit ansigt.
Hvis vandkrukken går itu på dit hoved, så vask dig i indholdet.
Hvis fuglen tøver med at lette, ender det med at den flyver med en pil.

Spørg dig selv, før du spørger andre.
Kun bjergene mødes ikke.
At sidde uvirksom fjerner ikke tornen fra foden.
Selv den blindes hånd finder munden.
Der er aldrig langt til lykken vej.
Et fugtigt øje tilhører et menneske.
Tårer redder ikke en mand.
Er der ingen til at binde din brækkede arm op, så gør det selv.
Den der fortæller den blinde, at han mor er død, følger ham til begravelsen.
Undgå ekskrementerne og gem dig i anus.

Hvis den blinde udsættes for skam, falder ansvaret tilbage på hans fører.
Man brænder ikke sin hirse-bunke.
En hest med ti staldkarle tørster.
Hvis en sten falder ovenfra, skal alle beskytte deres hoveder.
I hyænens hus er der altid knogler nok.
En landsby uden gamle er som en hytte der er ædt op af termitter.
Gamle mennesker kan have dårlig ånde, men deres ord er ikke dårlige.
De gamle skuer mod fremtiden, men fremtiden skuer mod de unge.
Når den gamle fylder sin mund med mel, ved han, hvordan har får spyt til at synke det.
Når et barn har rene hænder, spiser det i de gamles kreds.

Ungdom er som en tom kalabas, alderdom en krukke fyldt med vand. Den første går let til floden, den anden kommer tynget hjem.
En gammel mand der sidder ned, ser længere end den unge der står op.
Vandet er ikke salt uden grund.
En gammel mand der løber gennem en bønnemark, er enten på jagt eller jaget.
Hvis fuglen afviser søens vand, har den fundet vand et sted på landjorden.
Hvis den hvide hane gør kur til ørnens kone i toppen af landsbyens højeste træ, så har den taget sine forholdsregler.
Gribben og ørnen kredser aldrig over et sted i steppen uden grund.
Når musen igen søger tilbage til madkrukkens kant, har den sine grunde.
Der hvor øksen går hen, har den tænkt sig at hugge brænde.
Under et barns fødsel kendes ingen skam.

Hvis løgnen følger vejen, søger sandheden ud i marken.
Man kan ikke sammenligne det plantede træ med det, der har slået rod naturligt.
Et træ uden rødder står ikke fast.
En gammel gryde giver god sauce.
Kun den der ikke er vant til mælk, bliver fed af at drikke den.
Et træ uden rødder er et træ uden liv.v
Hunkaninen giver ikke liv til kortørede.
Mens hareungen dier sin mor, ser den hendes lange ører.
Fløjten spiller bedst i peulens mund.
Hvis du prutter som et æsel, så revner din røv.

Den fremmede gør store øjne, men ser dog ingenting.
Tørt træ i søen bliver ingen krokodille.
Når antilopen løber, slæber dens unge ikke på fødderne.
Den der fælder træet, må søge skygge under de drivende skyer.
Man kan ikke kærtegne en tjørnebusk.
Mange myrer kan bære en elefant.
Sammen kan de små fugle løfte en kurv.
En enkelt finger kan ikke tage mel.
Venskab er som et spor i sandet: Det forsvinder, hvis det ikke hele tiden fornyes.
En jordnød er stor nok til, at to venner kan dele den.

Det gode du gør for en anden, er ikke tabt for dig selv.
Når man elsker en hund, bærer man ovre med dens lopper.
Hvis din nabos skæg brænder, så gør dit eget vådt.
Kniven slider på slibestenen, og slibestenen slider på kniven.
Dør alting, fordi én dør?
Der skal en hel landsby til at opfostre et barn.
Selv om tænderne kan bide tungen, holder de ikke op med at bo sammen.
Én tand kan få alle tænderne til at stinke.
Hvis den spedalske rører ved andre, mens han danser, har han er stor slægt.
Man kan ikke vaske én hånd.

Man tager ikke mel op med én hånd.
Du ejer kun den mad, du har spist.
Den der foretrækker at spise alene, dør alene.
Hvis geden holder op med at stange for at bide, går det den ilde.
At sende en anden med gaven er godt for dine fødder, men ikke for dit hjerte.
Den der sidder på en elefant, frygter ikke prygl.
Firbenet finder tilflugt, hvor der er revner i muren.
En bi der forlader kuben, er ikke en flues lige.
Der kan ikke ske den lille skorpion noget, hvis den bliver på sin mors ryg.
Den der spiste den søde grød med dig i går, bør acceptere at drikke den bitre saft med dig i dag.

Koen takker ikke steppen, men går hver dag derud igen.
Hønen ved ikke, hvordan den kan takke morteren.
Trommen brister, hvor skindet er tyndest.
Hælen og bagdelen kan ikke være uinteresserede i hinanden.
Én fod skaber ingen sti.
Din gæst er din gud.
Den fremmede kan lide velkommen, men foretrækker dog værsgo.
Kaïcedrat-træets orm ved ikke, hvad der er godt ved de andre træer.
Lad enhver spise det hø, der ligge lige foran.
Mængden kan høres (Enighed gør stærk).

Blodet fra hovedet undgår ikke halsen. (Det der sker for en af dine, sker for dig.)
Den der ikke tålmodigt finder sig i røgen, får ingen trækul.
Man parterer ikke det dyr, der endnu ikke er dødt.
Man kan ikke grave en brønd på én dag.
Gribben flyver højt, men kommer dog ned på jorden igen.
Tæven havde så travlt med at føde sine unger, at hvalpene blev blinde.
Den der skynder sig til marked, køber nok et hundehoved.
De store træer vokser langsomt, men de stikker rødderne langt ned i jorden.
Det er bedre at tilbringe natten med vrede end med anger.
Det er tilgivelse det skorter på, når en sag ikke kan løses.

En græshoppe efter en anden og man kan fylde en kalabas.
Det er bedre at tilbringe natten med vrede end dagen med anger.
Angeren kom ikke først.
Et barn skal falde, før det kan lære at stå.
Selv om natten er lang, bryder dagen frem til sidst.
Når natten er sortest, nærmer daggryet sig.
Gud skærer hø for den halte ged.
Den der vil nå frem før sine fødder, kommer til at spise jord.
Læg ikke måtten frem, før kvinden er kommet.
Ord er som vand; når det er hældt ud, kan det ikke samles op igen.

Den der farer vild, finder sig selv.
At lære blindhed er nemt; man skal bare lukke øjnene.
Den der taler, tænker ikke på, at den der lytter er listig.
Om du så danser i vand, så vil dine fjender påstå, at du får det til at støve.
Hvis du vil brydes med en løgnhals, så sørg for at presse hans nøgne nakke ned på jorden. Når han har rejst sig, vil han ikke påstå, at han ikke tabte.
Det stykke træ man beder sin nabo om, vil aldrig kunne koge et elefanthoved.
Hvis du ser en hirsestængel, der ligger ned, så rejs den op, for en dag vil den mætte dig. Hvis du ser et træ, der ligger ned, så rejs det op, for en dag vil det give dig skygge. Hvis du ser et menneske, der ligger ned, så lad det ligge, for ellers vil det en dag skubbe dig omkuld.
Den mund der har slugt et elefanthoved, kan ikke stille sig tilfreds med et harehoved.
Hyænen skal ikke stå i månelyset og sige: Se mig!, men overlade til andre at sige: Se hyænen!
Hvis du kommer hjem fra steppen og finder et pænt stykke kød i din skål, kan du tage det for givet, at de andre har fået en fårekølle hver.

I morgen bygger vi et hus, bræger gederne ved den første regn, men i morgen regner det jo ikke.
Når katten er mæt, siger den, musens røv stinker.
Den der er meget sulten, kan ikke le. Den der er helt mæt, er ikke til at tale med.
Hvis du hjælper en kone i marken, vil hun på rette tidspunkt understrege, at forrådskammeret er hendes.
Når abens arm er for kort til at nå frugten, siger den, at frugten er sur.
Hunden har ikke spist de grødrester, den fik, men har den givet hønen lov til at pikke i dem?
Den der vil det hele, risikerer at miste alt.
En finger river ikke huset ned, men den udpeger huset for dem, der gør.
Ondskaben er et bjerg, og alle bestiger deres eget for at udpege de andres.
Husk, at hvis du bøjer dig for at betragte nogens bagdel, så er der nogen, der betragter dig.

Hvis den blindes svampe én gang er brændt på, serverer han dem rå næste gang.
Hvis du ser én give sin nabo et kyllingelår, er det enten for at gøre gengæld for noget tilsvarende eller for at sikre det i fremtiden.
Geden tror altid, at kødbenet mellem hundens kæber er blødt.
Kvinden er en brønd, hvor alle kalabasser knuses.
En kvindes mund er hendes pilekogger.
Et menneske kan ikke bryde et bjerg ned, men menneskers tale kan nedbryde et bjerg.
Erfaring er en frugt, man ikke kan plukke af naboens træ.
Den der aldrig før har ejet en høne, tager den end til floden for at give den at drikke.
Den spedalske kan ikke fremstille en krukke, men han kan slå den i stykker.
Den ged der bræger, er ikke sulten.

Han er som en europæer, har skrøbeligt helbred, men er alligevel stærk.
Hvis man ikke sover i hytten, kan man ikke vide, hvor taget er utæt.
At kende nogen i et land er mere værd end at kende landet.
Tak ikke den, der giver gaven; tak den, der tager imod den.
Den hånd der giver, er under den der tager imod.
En høne uden fjer får ikke sin del af de frø, der ligger på taget.
Hellere shorts i dag end lange bukser i morgen.
Man pakker ikke æg i sten.
Send ikke den blinde et bebrejdende blik. Fortæl ham, hvad han har gjort forkert.
Den blindes søn nikker og ryster ikke på hovedet for at sige ja og nej.

En mand har to ben, men han kan ikke gå to veje på samme tid.
Selv om du er fattig, skal du dog dø. Er du begavet, skal du dog dø. Ikke mindre hvis du er rig.
Der kan ikke være to dolke i én skede.
Frøen søger ikke det, den ønsker, i træet.
Bøflen bliver ikke træt af at bære sine horn.
Slangen tager farve af det land, den lever i.
Med det gode eller det onde kan man tvinge en hund til at lægge sig, men man kan ikke tvinge den til at lukke øjnene.
Man kan træde på den blindes testikler første gang man går forbi, men ikke igen på vej tilbage.
Selv den største palme stammer fra et frø.
Det græs der har været brændt af ilden, undrer sig ikke over solens varme.

Selv den magreste elefant kan ikke komme ned i gryden.
Et træ er så stort som dets bark.
Brændeknippet skal svare til den, der bærer den.
Drik vand efter din maves størrelse.
Man skal ikke spørge efter ølgær hos den kvinde der sælger mælk.
Man kan ikke kæle for en tornebusk.
Man skal ikke spørge en døv mand om vej.
Et firben syr sig ikke et par bukser uden at tage stilling til, hvor halen skal sidde.
Fuglen drejer sin hale i tide, før vinden vender.
Det er ikke fuglen, der har drejet sin hale. Det er vinden, der er vendt.

Den spedalske kan anklages for alt, undtagen at have stjålet en håndfuld ærter.
Om den så er dækket af en magisk beskyttelse, så vil kyllingen aldrig opsøge høgen for at bede om råd.
Hvis skorpionen stikken en sten, spilder den sin gift.
Ikke alt fremspringende er græshoppeøjne.
Hvis æslet slår bagud mod en klippe, ødelægger det sine klove.
Når kamelens pukkel er betændt, vil man ikke tale ilde om æslet.
Det hus et egern har forladt, kan blive pindsvinets slot.
Man kan ikke rede den fraværendes hår.
Det skægget siger om dagen, siger lændeklædet om natten.
Selv om ægget er brydemester, udfordrer det ikke stenen.

Man må æde sit græs, hvor man blev tøjret af skæbnen.
I den landsby hvor den rejsende ser de lokale arbejde i marken på alle fire, går han også selv på alle fire. Når han er ude af landsbyen, kan han rejse sig igen.
Man rejser ikke for at se nye landskaber, men for at få nye øjne at se med.
Hvis bytte og gave er det samme, så lad enhver beholde sit.
Er æslet for føjeligt, ender det med en skaldet ryg.
Haren siger, at hvor maden findes, findes også døden. (Haren er jaget.)
Barnet kender lederen, men lederen kender ikke barnet.
Ægget ved, hvor det kan danse.
Når gedens ejer er væk, føder den sine gedekid.
Bind dig tæt ved vejen, så de forbipasserende kan løsne dig.

Forskellighed er bedre end lighed.
Selv om smedene sulter, bliver ambolten ikke mager. (Selv i krisetider skal lederen være stærk og til rådighed.)
Fisken græder, men da den lever i vand, ser man ikke dens tårer.
Man skal ikke bade i en flod uden at vide, hvem der bor i vandet.
Når skildpadden viser dig vej, kan du ikke bebrejde den, at den er langsom.
Først den dag du besvimer, finder du ud af, om du får en flot begravelse.
Hvis du forærer nogen et par bukser, må du ikke beholde din hånd i lommen.
Stig ikke af hesten for at sætte dig på æslet.
Man kan ikke puste til ilden med munden fuld af vand.
Kast ikke din machete efter en myg. Elefanten kommer løbende.

Man skal ikke købe en skildpadde i sækken.
Hvis din hale er lang, skal du ikke springe over bålet.
Den der rejser, ser mere end den ældste hjemmefødning.
Af rejser og nød bliver man vis.
Selv om du ikke kan lide haren, så må du anerkende dens hurtighed.
Den der ikke respekterer den fremmede, har ikke selv rejst.
Du kender din endeballers nytte, når du har brug for at sidde.
Hvis du falder, så forband ikke det sted, du faldt, men det du snublede over.
Hvis du sender din bidske hund væk, vil du opleve, at din nabos ged bider dig.
Hvis du ser en blind nærme sig bålet, så stands ham ikke. (Du skal ikke forhindre folk i det, de vil - eller i at lære dem det, de skal lære.)

En glød i hånden er tungere end en stolpe.
Ikke alt det vand man bruger til at vaske sig i, kommer på kroppen.
Blæren sprøjter urinen langt, men den ender nu altid ved fødderne.
Er du den palme, der kaster sin skygge langt?
Gud giver ikke den ondskabsfulde tyr horn.
Haren er mindre bange for den, der dræber den, end for den der tager den levende med. (Ydmygelsen er værre end døden)
Et hus der er bygget med spyt, kan ikke modstå morgenens dug.
En danser kan ikke selv vide, om han danser godt.
Hvis du vil vække nogen, så væk den der sover. Det er ikke sikkert, du kan vække den vågne.

Tilbage