Elever og studerende
Den 25. maj skriver det burkinske dagblad Fasozine: " Skoleårets redning hænger nu i en tynd tråd."

Efter måneders elevstrejker og -demonstrationer er det nu underviserne, der er gået i strejke, og inden længe må de ansvarlige i ministerierne nok konstatere, at skoleåret 2010-2011 bliver et såkaldt "hvidt år" - at året må annulleres og alle gå om (uden at den enkelte betragtes som dumpet).

"Hvem har åbnet Pandoras æske?" spurgte dagbladet l'Observateur Paalga samme dag. Et spildt år er en dramatisk nyhed er for et fattigt land med meget lav alfabetiseringsprocent, men efter de seneste tre måneders hændelser synes den næsten sekundær. Dagen før havde det samme blad meddelt, at det store hospital Yalgado har opgjort antallet af dræbte til tre og sårede til 136, hvoraf tre endnu var indlagt. Andre kilder har tidligere meldt om et større antal døde.

Først var der den unge mand, Justin Zongo, der d. 22. februar døde i politiets varetægt i provinsbyen Koudougou - hvorefter elever og studerende i byen gik på gaden med krav om, at sagen blev fuldt opklaret. Denne bevægelse bredte sig til andre byer og medførte bl.a. nedbrænding af politistationer og ikke mindst massive krav om, at det skulle være slut med straffrihed for folk i uniform og blandt samfundets ledere. I en periode blev alle burkinske skoler lukket.

Militæret
Også den næste sag tog på sin vis sit udgangspunkt i begrebet straffrihed: Soldater "befriede" fem militærfolk, der var blevet idømt fængselsstraffe på 12-15 mdr. for at have ydmyget, mishandlet og bestjålet en ung mand, der var den ene soldats rival. Herefter gik soldaterne natten mellem d. 22. og 23. marts gennem hovedstaden, og der blev plyndret og ødelagt butikker og boder samt skudt op i luften i byen.

Den 24. meldte endnu en gruppe sig på gaden: Et stort antal handlende demonstrerede mod plyndringerne og krævet omgående udbetaling af en lovet godtgørelse fra myndighederne. Organisationen for burkinske advokater samt dommere gik i strejke og krævede de fems omgående fængsling.

Den 29. marts skrev jeg på Facebook-gruppen Burkina Faso - Skandinavien: "I går gik bevæbnede soldater på gaden i provinsbyen Fada N'Gourma, skød i luften og "befriede" en kollega, der var arresteret, sigtet for at have voldtaget en 14-årig pige. Sagen skal ses i sammenhæng med uroen i Ouagadougou natten mellem d. 22. og 23. marts. Der blev i går også skudt i luften i Koupéla og Tenkodogo - omend mindre dramatisk end i Fada N'Gourma. Situationen kan nu kaldes en alvorlig autoritetskrise for det burkinske demokrati." Ganske vist er den sigtede soldat igen bag tremmer i Fada N'Gourma, men jeg har desværre ikke anledning til at fortryde den sidste sætning.

Siden da har både elevernes uro og soldaters og gendarmers mytteri med krav om bedre vilkår for de menige gentaget sig, og der har været udgangsforbud om natten. Præsident Blaise Compaoré har ført lange samtaler med såvel advokater og dommere, med elevrepræsentanter og soldater - uden at uroen er standset helt, selv om udgangsforbuddet nu er ophævet.

Mod dyrtid og sult
Den 8. april afholdtes en demonstrationsmarch gennem Ouagadougou med stor deltagelse af fagforeningsmedlemmer, handlende og studerende - denne gang fredeligt. Et nyt aspekt kom til at fylde - ved siden af kravene om fuld opklaring af drabene på journalisten Norbert Zongo i 1998 og den unge Justin Zongo fra Koudougou samt utilfredshed med det nuværende styre med Blaise Compaoré i spidsen: protester mod dyrtid og sult.

Burkina er ikke ”kun” berørt af flere års generelle prisstigninger på fødevarer (hele bybefolkningen og halvdelen af de burkinske bondefamilier er afhængige af at købe madvarer på markedet). Landet er særligt ramt af situationen i Elfenbenskysten. Bl.a. transportproblemer har medført prisstigninger på mange varer, herunder benzin og cement, og ikke mindst er der kommet langt færre overførsler fra burkinere dernede til familien i hjemlandet. Desuden har landet oplevet hjemkomst af mange flygtninge.

Efter endnu et mytteri - i præsidentens egen sikkerhedsgarde som udover at skyde op i luften plyndrede butikker og brændte forsvarschefens hus ned - valgte Blaise Compaoré af afsætte regeringen og udskifte forsvarschefen. Da han d. 18. april udnævnte en ny premierminister, Luc Adolphe Tiao, overtog han selv posten som forsvarsminister. Den nye premierminister meddelte hurtigt en række sociale og økonomiske lettelse, hvad der dog ikke hindrede 34 oppositionspartier i at kræve præsidentens afgang ved en fredelig demonstration d. 30. april. Også 1. maj forløb fredeligt med de forventede krav om store generelle lønforhøjelser og andre forbedringer for befolkningen fra de burkinske fagforeninger, og vreden over "la vie chère" (dyrtiden) har fået ny energi.

Trods alle ændringer og lange samtaler i præsidentpaladset med berørte grupper er uroen fortsat - bl.a. blandt elitetropperne i Pô (nær grænsen til Ghana), og adskillige officielle bygninger og ministres boliger er brændt ned. Regeringens politik over for elev-demonstrationerne synes nu at være, at de ikke skal mødes af politi. Det er håbet, at voldsomhederne dør ud, når der ikke er en reaktion fra ordensmagten - og at befolkningen derefter vil vende sig mod ødelæggelserne.

Forfatningen
I disse dage sidst i maj 2011 er det endnu uvist, hvor det hele ender. Der er et par markante sammenligningspunkter i forhold til det såkaldte arabiske forår: At en stor gruppe af unge burkinere har eller er ved at få en uddannelse, men uden udsigt til et job bagefter. Og at frygtløsheden har præget både elever/studerende og handlende. Samt at "benzinen på bålet" for de "små" i såvel den civile befolkning som det militære system er "de stores" muligheder for at berige sig og slippe godt fra lovbrud.

Men en stor forskel i forhold til Egypten og Tunesien er, at Blaise Compaoré efter den burkinske grundlovs bestemmelser er legitimt valgt - med ca. 80 % af de afgivne stemmer. At valget næppe kan kaldes fair (da præsidenten har så mange flere midler af alle slags end hans modstandere i valgkampen), gør det ikke nødvendigvis illegitimt - heller ikke at et flertal slet ikke har indskrevet sig på valglisterne.

Hvis han og hans styre overlever denne krise, står han over for en helt afgørende beslutning: At meddele, om han agter at ændre forfatningen, så han kan blive siddende efter næste præsidentvalg om fire år. Han har flertallet i nationalforsamlingen til at gøre det - men støder i så fald sandsynligvis på en folkelig vrede, der kan udtrykkes med ordene "nu er nok nok". Selv den indflydelsesrige katolske kirke (som han selv er knyttet til) har klart meddelt sin modstand mod en ændring af den ofte omtalte artikel 37 i grundloven, der blev vedtaget d. 2. juni for 20 år siden (med ændring i 2000).

Dilemmaet for præsidenten handler ikke kun om at bevare magten, men også om immunitet. Det vides, at der både er Ouagadougou og i Paris sidder advokater, som er rede til at rejse sager om medskyld for drab (bl.a. på den tidligere præsident Sankara), når Blaise Compaoré ikke længere er beskyttet at præsidentpostens immunitet.

Lad mig afslutte dette forsøg på en gennemgang af situationen med at citere en burkiner - ansat i det officielle system. Forleden sagde han til mig: "En ting er sikkert. Burkina bliver aldrig det samme igen. Efter dette kan ingen burkinsk regering overleve at negligere folket."

Thyge Christensen.

P.S. SIDSTE NYT: Den burkinske statsanklager har d. 26. maj meddelt, at fem personer sigtes for vold med døden til følge i forb.m. Justin Zongos død i Koudougou, og at sagen kommer for sidst i juni. Den 29. maj skød soldater op i luften i Kaya, Dori og Tenkodogo. Den 30. maj blev undervisningen i realskoler og gymnasier genoptaget efter aftale mellem regeringen og de strejkende underviseres fagforening.

P.P:S.: Efter flere dages militær opstand med skyderier og plyndringer i Burkinas næststørste by Bobo-Dioulasso er opstanden dér først i juni slået ned af elitesoldater (herunder præsidentens garde) - med syv dræbte ( seks oprørssoldater og en ung pige, der kom i krydsild), mange sårede og cirka 100 arresterede soldater til følge. Dermed har Blaise Compaoré for første gang valgt den hårde linje, og den burkinske forsvarschef har annonceret en hård straf til mytteristerne.

"Langsomt, men sikkert lukkes denne ulykkelige parentes," skriver det burkinske dagblad Fasozine d. 12. juni, efter at udgangsforbuddet i Bobo-Dioulasso er ophævet. Der meldes ikke om mere uro blandt soldaterne, og trods afbrydelserne i løbet af skoleårets sidste semester er der i denne uge gang i grundskolens afslutningseksamen og derefter efter alt at dømme det samme i realskolen/gymnasiet. Bladet noterer, at hele landet har fungeret på vågeblus gennem flere måneder, og at turismen er hårdt ramt, men tror på, at volden er slut.